De fleste diamanter er ca. 1 til 3 milliarder år gamle, de blev dannet i forbindelse med, at en del af jordens indre kullag blev udsat for en vulkanagtig varme samt et enormt tryk. Dette fik kulstoffet til at krystallisere til det, vi i dag kender som diamanter. Lavaen har så arbejdet sig op til jordens overflade og langsom størknet, som vi kender det ved vulkaner. Det er fortrinsvis i disse bjergarter, man i dag kan finde diamanter. Først for ca. 3000 år siden så de første diamanter dagens lys i Indien, i dag er det dog i Sydafrika, Australien og Rusland, man finder de fleste diamanter.

En diamant består af rent kulstof, men er samtidig den hårdeste ædelsten man har kendskab til. Med en hårdhedsværdi på 10 har en diamant en hårdhedsværdi, der er 100 gange hårdere end de næst hårdeste ædelsten, som er safir og rubiner med en værdi på 9. Til sammenligning så har elfenben og rav en hårdhedsværdi på 2 – 4.

Når man taler om en diamants værdi, taler man om de fire C’er: Colour (farve), Cut (slibning), Clarity (klarhed) og Carat (vægtangivelse). Disse fire C’er er parametre for det femte C, der står for Cost (pris).

Den bedste farve for en diamant er slet ingen farve, da dette reflekterer lyset i alle regnbuens farver. Den meste sjældne udgave hedder River efterfulgt af Top Wesselton, Wesselton, Top Crystal, Crystal, Top Cape, Cape, Light Yellow og til sidst Yellow.

Det er den rette slibning af en diamant, der får den til at funkle og give det flotte spil. Den mest værdigfulde slibning af en diamant er en brillant slibning. Denne slibning består af 56 facetter plus top og bund. Disse 58 facetter er placeret således, at der opnås en optimal lysreflektion. En brillant er således en diamant, som er slebet rund med 58 facetter. Jo mere perfekt slibningerne er udført, desto bedre reflekteres lyset, og diamanten har en højere værdi.

Langt de fleste diamanter indeholder det, der kaldes indeslutninger. Dette er små partikler, der er inde i diamanten, de fleste kan dog ikke ses med det blotte øje. Jo færre og mindre indeslutninger, der er i en diamant, jo flottere er den og dermed også mere værdifuld. Ligesom farvegrader har man også klarhedsgrader, der er som følger:

• IF (internally flawless) eller FL (flawless) som begge på dansk kaldes for lupren, hvilket betyder der ikke er nogen indeslutninger.
• VVS (very, very small inclusions) – Meget, meget små indeslutninger.
• VS (very small inclusions) – Meget små indeslutninger.
• SI (small inclusions) – Små indeslutninger
• P (piqué) – Uklarheder, der kan ses med det blotte øje.

En diamants størrelse udtrykkes i Carat, som er en vægtangivelse. Oprindeligt stammer ordet og begrebet Carat fra træet af sammen navn, der voksede nær minerne i Sydafrika. Carattræets frø vejer præcis 1 Carat svarende til 0,2 gram, også omtalt som 100 point. For at opnå det mest præcise tal vejes en diamant i et glasbur. Herved mindsker man forstyrrelser udefra, der ellers kan påvirke vejningen af de små sten.

Størstedelen af diamanter anvendes indenfor industrien til slibning, boring, skæring etc, det er kun ca. en tredjedel, der bruges i smykker.

Diamanter er meget eftertragtede, der findes mange syntetiske efterligninger. Det kan være næsten umuligt for den almene kunde at afgøre oprigtigheden. Det er derfor altid en god ide at få enten et certifikat eller en kvittering ved køb af diamanter. Det er også muligt at få lavet et internationalt certifikat hos en gemolog, dette er mod betaling og derfor kun almindeligt ved større diamanter.